6 tegn på slidt sexlegetøj – og hvornår det bør kasseres

Du åbner skuffen, tager noget frem, som I ikke har brugt i et års tid – og mærker straks, at overfladen føles anderledes. Lidt klæbrig. Lidt fedtet. Måske lugter det også svagt af noget, der ikke rigtig er sæbe. Det er præcis dér, spørgsmålet melder sig: kan det her bruges igen, eller er der tale om slidt sexlegetøj, der bør kasseres? Det er ikke et pinligt spørgsmål, men et praktisk et af slagsen, og svaret afhænger næsten altid af materialet.

De fleste af os tænker over hygiejne lige før og lige efter brug. Færre tænker over, at selve materialet ældes i mellemtiden – af varme, lys, glidecreme, rengøringsmidler og af bare at ligge tæt op ad andre ting. Herunder får du seks konkrete tegn at kigge efter og en kort fremgangsmåde til at vurdere det, du allerede har.

Hvorfor materialet er det afgørende

Materialer opfører sig meget forskelligt over tid. Nogle er tætte og lukkede i overfladen – for eksempel silikone i god kvalitet, hærdet glas, rustfrit stål og hård ABS-plast. De kan rengøres grundigt, fordi der ikke er noget, snavs kan trænge ned i. Andre materialer er porøse eller halvporøse – typisk bløde blandinger som TPE, TPR, gummi, jellymateriale og hudlignende overflader. De har mikroskopiske hulrum, de indeholder ofte blødgørere, der langsomt siver ud, og de kan derfor ikke steriliseres på samme måde.

Det betyder ikke, at porøse materialer er ubrugelige. Det betyder, at de har en kortere levetid, at de bør bruges med kondom, hvis de deles eller flyttes mellem kropsåbninger, og at de skal kasseres tidligere, end mange regner med. Et tæt materiale kan holde i mange år med god behandling. Et blødt, porøst materiale er derimod ofte et forbrugsprodukt.

Kort forklaret

Porøs betyder, at overfladen har små hulrum, som bakterier og rester kan sætte sig i – og som ikke forsvinder ved almindelig afvaskning. Tætte materialer som silikone, glas og stål har ikke den slags hulrum, og de tåler derfor grundigere rengøring.

6 tegn på, at det bør kasseres

1. Overfladen er blevet klæbrig eller fedtet

En overflade, der klæber let til fingrene eller efterlader en fedtet hinde selv efter afvaskning, er det tydeligste signal af alle. Det ses især på bløde materialer, hvor blødgørerne er begyndt at vandre ud til overfladen. Klæbrigheden forsvinder ikke af, at du vasker hårdere – den kommer igen. Når først den er der, er materialet på vej i opløsning indefra.

2. Der er ridser, revner eller små huller

Hold genstanden op mod et godt lys, og bøj den forsigtigt, hvis den er fleksibel. Fine revner, der åbner sig, når du bøjer den, eller små punkterede huller er ikke kosmetiske skader. De giver snavs et sted at gemme sig, og de kan blive større under brug. På glas og stål gælder det samme princip: selv en lille afskalning eller et skår gør genstanden uegnet, fordi kanten kan rive i sart slimhinde.

3. Lugten bliver hængende efter vask

Alle materialer kan lugte lidt lige efter brug. Forskellen ligger i, hvad der sker efter en grundig afvaskning og fuld tørring. Sidder der stadig en sur, harsk eller kemisk lugt i overfladen, er der som regel noget, der er trængt ned i materialet – og så kan du ikke rengøre dig ud af det. Det er et klart tegn på, at den skal kasseres.

4. Formen eller fastheden har ændret sig

Materialer, der er blevet mærkbart blødere, slappere, hårdere eller skæve, har ændret sig kemisk. Det samme gælder tydelige misfarvninger – gullige eller grålige skjolder, der ikke kan vaskes væk. Lys, varme og opbevaring i en lukket pose sammen med andre materialer fremskynder processen. To bløde genstande, der har ligget op ad hinanden længe, kan bogstaveligt talt smelte sammen i kontaktfladen.

5. Belægning, maling eller samlinger slipper

Nogle genstande har en lakeret eller belagt overflade, og andre er sat sammen af flere dele. Når belægningen begynder at skalle af, eller når du kan mærke en åben kant, en løs samling eller en grat langs en støbesøm, er der opstået steder, som hverken kan rengøres ordentligt eller føles behagelige. Her hjælper det ikke at pudse eller lime – så er det tid til at sige farvel.

6. Elektronikken opfører sig forkert

Uregelmæssig motorgang, varme ud over det normale, en ladeindgang, der er blevet løs eller irret, et batterirum, der har lækket, eller et produkt, der pludselig ikke længere holder tæt ved vask – det er alt sammen grund nok til at tage det ud af brug. Elektronik og fugt er en dårlig kombination, og en batterilækage kan efterlade ætsende rester. Forsøg ikke at reparere den slags selv.

Tjekket, der tager to minutter

Du behøver ikke gennemgå hele skuffen hver uge. Men det er en god vane at se tingene efter, inden de tages i brug første gang efter en længere pause:

• Vask og tør genstanden helt, før du vurderer den – ellers kan du ikke skelne mellem snavs og slid.
• Kør fingerspidserne hen over hele overfladen, og mærk efter klæbrighed, ujævnheder og skarpe kanter.
• Hold den op mod lyset, og bøj den forsigtigt for at afsløre fine revner.
• Lugt til den efter tørring, ikke før.
• Tjek samlinger, ladestik og eventuelle sømme.
• Er du i tvivl efter tjekket, så kassér den. Tvivl er i sig selv et svar.

Pro-tip: Vandbaseret glidecreme er det sikre valg til de fleste materialer. Silikonebaseret glidecreme kan med tiden gøre silikoneoverflader klæbrige eller matte, så vil du alligevel bruge den, bør du først prøve på et lille, skjult område og se, hvordan materialet reagerer.

Sådan forlænger du levetiden – uden at snyde dig selv

Det meste slid handler om opbevaring og rengøring. Vask efter hver brug med mildt, uparfumeret sæbevand, og lad tingene tørre helt, før de lægges væk. Opbevar dem tørt, mørkt og hver for sig – en bomuldspose eller et rent stofhylster forhindrer materialerne i at ligge og reagere med hinanden. Undgå høj varme, direkte sol og stærke rengøringsmidler som sprit på bløde materialer – det udtørrer og nedbryder overfladen hurtigere. Følg altid producentens anvisninger om vask og vandtæthed.

Og så er der den økonomiske side, som det er helt rimeligt at tale om. Materialet betyder mere for holdbarheden end funktioner og finesser. Spørger man ind til materialet, inden man køber, og vælger noget tæt og rengøringsvenligt, får man typisk færre udskiftninger på sigt. Hvad det koster, varierer for meget til, at nogen med rimelighed kan nævne et beløb – men det er værd at sammenligne holdbarhed og ikke kun udseende.

Når noget skal ud af skuffen

Elektroniske produkter og genstande med indbygget batteri hører hjemme på genbrugspladsen som elektronikaffald – ikke i skraldespanden under vasken. Rene materialer uden elektronik, som silikone og plast, sorteres efter kommunens almindelige regler. Og et stykke legetøj, der er kasseret på grund af slid, bør aldrig gives videre til andre, heller ikke i den bedste mening.

Kort opsummeret

• En klæbrig eller fedtet overflade er det mest entydige tegn på nedbrydning.
• Revner, huller, skår og løse samlinger kan ikke repareres væk.
• Lugt, der bliver hængende efter tørring, sidder i selve materialet.
• Ændret form, fasthed eller farve betyder, at materialet har forandret sig kemisk.
• Afskallet belægning og svigtende elektronik er også grund til kassering.
• Tætte materialer holder længst; bløde, porøse materialer er forbrugsvarer.

Til sidst det vigtigste forbehold: oplever du svie, irritation, udflåd, udslæt, blødning eller smerter efter brug – eller har du mistanke om, at et materiale har givet en reaktion – så lad være med at gætte dig frem. Kontakt din læge eller en gynækolog, og tal med en autoriseret sexolog, hvis ubehag eller bekymring fylder i jeres samliv. Det er en helt almindelig grund til at søge hjælp, og det er langt nemmere at få styr på tidligt end sent.